Everybody Tries - Live EP
FLAC, WAV and MP3 download
Under covid blev jeg en lille smule træt af livet generelt, og jeg tvivlede faktisk på, om jeg overhovedet skulle spille musik længere. Min sidste arbejdsdag på mit deltidsarbejde var den 2.2.2020, da jeg spillede utrolig meget. I midten af marts 2020 startede min "anden barsel", som jeg brugte i et sommerhus med min lille søn. Vi brugte tre uger på at sidde og kigge på gravemaskiner, der byggede stormsikring – 3-4 timer om dagen. På uge tre havde jeg “opfundet” legepladsen. VI brugte en HEL dag med kaffe, snacks og madpakker sammen, men på dag 4 var legepladsen omringet af festivalhegn og en dødstrussel. Da verden igen åbnede en lille smule op, spillede jeg hele sommeren 2020 – 1-3 koncerter om ugen. Det var pissefedt. Jeg har altid haft det lidt svært med studier. Derfor prøver jeg nogle gange at lave små benspænd for mig selv. På den her indspilning var reglen: Man må maks starte på en sang to gange. Jeg havde øvet 10-15 sange ret grundigt, så da vi gik i studiet hos Dan, var planen egentlig bare at sætte op og spille. Vi brugte én dag på at indspille og én dag på at mixe – med lidt af Dans meget smagfulde musikalitet oveni.
Det kunne jeg virkelig godt lide.
Jeg har stadig en drøm om en dag at invitere mennesker ind i studiet og spille de samme 9-12 sange tre gange på én dag – og så lave en plade ud af det.